Om Institutionen

Vuggestuen Kongehuset er en kommunal daginstitution under Københavns Kommune, og er fra 1. januar 2013 blevet sammenlagt med Labyrinten, det er en børnehave med samme pædagogiske leder Dorte Psilander, med særskilt anvisningspligt.

Vi samarbejder med:

  • Forældrebestyrelsen
  • Børne- og Ungeforvaltningen
  • Lokalcenter Valby
  • Pladsanvisningen
  • Pædagogisk konsulent
  • Børneklinikken Kristianiagade
  • Børnetandplejen
  • Sundhedsplejersker
  • Børnehaverne i nærmiljøet
  • Praktiserende læger

Vi er normeret til 48 børn, fordelt på 4 aldersintegrerede stuer med børn fra 0-3 år i et etplanshus.

Vi er ni uddannede og tre medhjælpere fordelt på 26 til 37 timer, køkkenassistent 32 timer, rengøring 25 timer, kontorassistent 4 timer, samt en gårdmand. Desuden har vi fast en studerende i lønnet praktik, samt en PAU-studerende på 32 timer og indimellem en øvelsespraktikant i tre mdr.

Vuggestuen er åben fra mandag til fredag fra kl. 06:00-18.00.

Vuggestuen blev bygget i 1981 – samtidig med vores naboinstitutioner: en integreret institution, et fritidshjem og en fritids/ungdomsklub.

BELIGGENHED OG FYSISKE RAMMER
Vores beliggenhed bærer præg af at være en byinstitution. Huset ligger lige over for Vestre Kirkegård, som er et pragtfuldt sted, med grønne omgivelser og en sø med ænder og skildpadder. Vi bruger nærmiljøet, bl.a. Karens Minde i Sydhavnen, Valbyparken, Zoologisk Have, Carlsberg og deres hestestalde, DSB, Søndermarken og div. legepladser.

Vores hus er af ældre dato og vi lægger stor vægt på, at det er et rart sted at være, og at alle føler sig hjemme. Vi har derfor valgt en hjemlig hyggestil med sofaer og gamle møbler i alrummet, der er husets omdrejningspunkt, og fordelingsrummet til de to gange med to stuer i hver ende.

Da lille Madsens hus blæste væk