Dagens gang

DAGLIGDAGEN I VUGGESTUEN

Kl. 6-8:
Vi spiser morgenmad i alrummet, og der er kaffe og te til de forældre der har lyst og tid. Der er altid 2 der møder kl. 6. Mellem kl. 6 og 8 foregår det stille og roligt, der spises morgenmad og børnene vinker farvel sammen med os.

Kl. 8.30-9.30:
Vi går på stuerne. Der kommer stadig børn, som vi vinker farvel med.

Kl. 9.30-11:
Alle børn får lidt at spise og drikke, derefter går dagens aktiviteter i gang. Se eksempler i lærerplanen.

Kl. 11-12:
Maden er færdig. Vi rydder op, og vasker hænder inden vi starter med at spise. Når det kan lade sig gøre, hjælper nogle børn med at hente tallerkner, bestik og kopper, før maden kommer på bordet. Hver stue sidder i to grupper og spiser. Bagefter bliver der leget og ryddet op og så er det tid til at komme på badeværelset og få skiftet ble og evt. tisset af. Herefter bliver børnene puttet ud i deres krybber med sovedyr, sutter, bøger o.l. Nogle af de store børn sover inde på stuen på en madras. 5 af 21

Kl. 12-14:
Mødeaktiviteter og pauser i huset. Hver stue holder stuemøde 1 gang om ugen, hvor der diskuteres stuens og børnenes trivsel og der planlægges samt afholde forældresamtaler. Der er altid to personaler til at kigge efter sovebørn.

Kl. 14-16:
Børnene vågner lidt efter lidt og vi går ud på vores stuer, hvor vi spiser eftermiddagsmad. Derefter bliver alle skiftet og der bliver leget igen. De første børn bliver hentet.

Kl. 16-18:
Vi samles i alrummet og leger videre. Om sommeren er vi på legepladsen. Fra 16.30 er der to voksne tilbage. Vi rydder op og vuggestuen lukker kl. 18.00