Traditioner

VUGGESTUENS FØDSELSDAG
Vi vil gerne markere vuggestuens fødselsdag den 15. september (en hverdag tæt på). Vi spiser morgenmad med forældre og børn fra kl. 06 – 09.30 i alrummet. Vi synger fødselsdagssange på stuerne og leger forskellige lege. 

 

BLOMSTERDAG
Midt i maj holder vi blomsterdag. Hvert barn medbringer en blomst eller en plante, som I i fællesskab planter om eftermiddagen. Der vil blive serveret kaffe, te og frugt på legepladsen.

DECEMBER OG JUL
I december måned juler vi meget i vuggestuen. Vi pynter stuerne og alrummet. Hver stue har samling hver dag, hvor der dukker en nisse eller andet frem med lidt julegodter til børnene. Det kan være klementiner, pebernødder eller småkager. Forældrene må gerne medbringe lidt til stuen, hvis de har lyst. Stuerne bager julekager til december måned sammen med børnene. Vi holder børnejulefrokost en af de sidste dage inden jul. Vi dækker et langt bord i alrummet, hvor hele vuggestuen sidder og spiser Saras dejlige mad.

FASTELAVNSFEST
Hvert år afholdes fastelavnsfest, hvor børnene meget gerne må være udklædt. Vi slår katten af tønden (paptønde) og om eftermiddagen spiser vi fastelavnsboller. Vi synger også de traditionelle fastelavnssange. Arrangementet bliver holdt uden forældre, men vi skal nok tage en MASSE billeder, som bliver lagt på hjemmesiden. 

BØRNEFØDSELSDAGE
Snak med personalet om hvad der er bedst at tage med, vi anbefaler boller eller frugt. Dog ikke slik, chips og sodavand. Vi bestræber os på at lave en rigtig hyggelig fødselsdagsfest, hvor barnet er midtpunktet. Vi har lavet fødselsdagsskilt til at sætte på døren, flaget står klart ved stuen og vi samler stuens børn for at sige tillykke og synger fødselsdagssange og råber hurra. Hvis vi bliver inviteret, går vi meget gerne på besøg og holder fødselsdagen hos jer.